Hvad er forskellen mellem PVC og PVDC

Hvad er forskellen mellem PVC og PVDC

Pvc
Det mest grundlæggende materiale til det dannende web er polyvinylchlorid (PVC). De vigtigste fordele ved PVC er de lave omkostninger og letheden ved termoformning. De største ulemper er den dårlige barriere mod fugtindtrængning og iltindtrængning. I tilfælde af blisteremballage indeholder PVC-arket ingen blødgøringsmiddel og omtales undertiden som stiv PVC eller RPVC. I mangel af blødgøringsmidler tilbyder PVC-blærer strukturel stivhed og fysisk beskyttelse af den farmaceutiske doseringsform. På den anden side skal blisterhulen forblive tilgængelig ved gennemstødseffekten, og det dannede web er muligvis ikke for svært at kollapse, når det presses på; derfor vælges PVC-arktykkelsen typisk mellem 200 og 300μ afhængigt af hulrummets størrelse og form. De fleste PVC-plader til farmaceutiske blærer er 250 μ eller 0,250 mm i tykkelse. Typiske værdier for vanddamptransmissionshastigheden (WVTR eller MVTR) for en 250μ PVC-film er omkring 3,0 g/m2/dag målt ved 38 °C/90% RH, og ilttransmissionshastigheden (OTR) er omkring 20 mL/m2/dag. For at overvinde manglen på PVC-folies barriereegenskaber kan den belægges med PVDC eller lamineres til PCTFE eller COC for at øge beskyttelsesegenskaberne. Flerlags blisterfilm baseret på PVC bruges ofte til farmaceutisk blisteremballage, hvorved PVC fungerer som strukturens termoformbare rygrad. PVC-laget kan også farves med pigmenter og/eller UV-filtre. Den Europæiske Farmakopé (Ph Eur) henviser til kravene til PVC-blisterpakninger til primæremballage til lægemidler i monografien EP 3.1.11 "MATERIALER BASERET PÅ IKKE-BLØDDYRET POLY (VINYLCHLORID) TIL BEHOLDERE TIL TØR DOSERINGSFORMULARER TIL ORAL ADMINISTRATION". For at være egnet til farmaceutiske blisterpakninger skal PVC-formuleringen også overholde den amerikanske farmakopé<661>; EU's fødevarelovgivning; amerikanske 21.CFR og japanske krav til kontakt med fødevarer.
PVDC
Polyvinylidenchlorid (PVDC) kan belægges med en PVC-film for at opnå meget høje fugt- og iltbarriereegenskaber afhængigt af belægningsvægten. PVDC-belagte blisterfilm er de mest almindelige og fremherskende barrierefilm, der bruges til farmaceutiske blisterpakninger. PVDC-belægninger er også den mest økonomiske metode til at tilføje vandbarriere- og iltbarriereegenskaber til en PVC-film. PVDC blisterfilm fås i 2 eller 3 lag specifikationer benævnt duplex eller triplex. Da PVDC påføres ved en belægningsproces, udtrykkes belægningsvægten i gram pr. Kvadratmeter (gsm). Dupleksstrukturer er typisk PVC/PVDC-film, der spænder fra 250μPVC/40gsmPVDC til 250μPVC/120gsmPVDC med WVTR fra 0,65 til 0,25 g/m2/d og OTR fra 1 til 0,1 cc/m2/d. Til meget dybe træk termoformede hulrum anvendes triplexspecifikationerne : PVC/PE/PVDC, hvor PE-laget hjælper, når der dannes dybere hulrum. PE (polyethylen) danner et blødt mellemlag mellem de stive PVC- og PVDC-lag. Triplex specifikationer findes i lignende belægningsvægte som duplexspecifikationer: 250μPVC/25μPE/40gsmPVDC op til 250μPVC/25μPE/120gsmPVDC. For at opnå høje barriereegenskaber påføres PVDC altid ved hjælp af en emulsionsbelægningsproces ved hjælp af en PVDC-harpiks spredt i vand. Filmproducenten anvender belægningen i flere trin og tørrer vandet mellem hver belægningsstation.
PVDC-kvaliteter fås i 2 typer polymer: (I) de historiske kvaliteter, der tilbyder mellemstore til høje barriereegenskaber og (II) en superbarrierebelægningskvalitet, der tilbyder den højeste barriere. Superbarrierebelægningsgraden har over to gange barrieren for fugt og ilt pr. gram belægningsvægt sammenlignet med de historiske kvaliteter. De mest almindelige strukturer, der anvender superbarrieren PVDC, er triplex-konfigurationer 250μ PVC/25μ PE/120gsm PVDC op til 250μ PVC/25μ PE/180gsm PVDC, med WVTR på 0,11 ned til 0,06 g/m2/dag og tilgængelig fra forskellige leverandører.